Online træningsforløb

Et succesfuldt forløb handler om, at du opnår det mål vi sammen sætter for dig og du på samme tid finder kærligheden til den måde du kommer til at spise og træne på, således det bliver et resultat du holder fast i efter endt forløb

Dette kan du forvente af forløbet

Ved opstarten af forløbet laver vi en forventningsafstemning, så både du og jeg ved, hvad vi skal forholde os til under forløbet. Jeg har erfaring med, at dette i sidste ende giver det bedste samarbejde og de bedste resultater.

  • Indledende samtale
  • Hvad indeholder træningsforløbet?
  • Hvor tit bliver der fulgt op?
  • Effektive og holdbare resultater
  • Skal vi træne sammen?

Indledende samtale

Efter din henvendelse får du tilsendt et spørgeskema, hvor du skal svare på personlige spørgsmål såsom træningserfaring, skader, kostvaner m.m. Spørgeskemaet fortæller mig om dit udgangspunkt samt dine mål, så jeg kan sammensætte et unikt online træningsforløb til dig.

Til at starte med klarlægger jeg altså, hvilke behov og eventuelle udfordringer du har, så vi sammen kan arbejde frem mod målet problemfrit.

Hvad indeholder forløbet?

Hos Fitness by DSJacobsen indeholder et træningsforløb både træningsprogrammer, kostplaner, kostvejledning samt ugentlig opfølgning.
 For mig går træning og kost hånd i hånd, hvorfor det er vigtigt, at vi forholder os til begge dele, hvis du vil opnå effektive og holdbare resultater.

Træningsprogrammet udarbejdes med fokus på dig, så du kan opnå dit mål indenfor en realistisk tidsramme.

Jeg laver programmer og udvælger øvelser, der matcher dit niveau og dine målsætninger. Derudover tilpasses mine programmer med fokus på at det kan udføres i en travl hverdag. Med træningsprogrammet sørger jeg for, at din træning bliver optimeret og varieret, således du aldrig kører død i det både psykisk og fysisk.

Eftersom forløbet strækker sig over en vis periode, vil jeg løbende justere og udskifte dine træningsprogrammer, så du hele tiden udvikler dig og ser resultater. Du vil aldrig være i tvivl om, hvordan en øvelse skal udføres, da du på træningsprogrammet har videoer af mig personligt der viser dig hvordan hver øvelse skal udføres.

Ligesom jeg tilrettelægger træningsprogrammet personligt til dig, får du også professionel, evidensbaseret og individuelt tilrettelagt kostplaner, der er direkte tilpasset dine ønsker og præferencer. Selve måden jeg vejleder dig i din kost er baseret på du lærer metoderne undervejs således du kan fortsætte din nye livsstil efter endt forløb på egen hånd.

Det er forskelligt fra person til person, hvad der responderes bedst på, hvorfor det er vigtigt for mig, at vi sammen finder en løsning, der gør, at du kan overholde kostprincipperne. Jeg justerer og tilpasser også løbende din kost, da hvis man spiser det samme i de samme mængder for længe stagnerer man uanset om målet er at stramme op, tabe fedt eller bygge muskelmasse.

Når man er i gang med et forløb, er der ingen grund til at isolere sig selv. Du kan forsat gå til sociale arrangementer uden at føle, at du går glip af noget. Jeg kommer nemlig med gode råd til, hvordan du kan håndtere disse situationer og undgå alt for store fristelser. Med andre ord lærer du at puste og have mel i munden på samme tid.

Hvor tit bliver der fulgt op?

Det er alfa og omega at have en sparringspartner for et godt online forløb. I forløbet indgår der derfor en opfølgning på ugentlig basis, hvor der evalueres på din fremgang og om de gældende metoder virker efter hensigten. Jeg er altså hele tiden med på sidelinjen, således jeg sikrer du bevæger dig mod dit mål med hastige skridt.

I den ugentlige opfølgning snakker vi om, hvad der virker, og hvad der ikke virker for dig. Hvilke udfordringer og problemer oplever du i din hverdag, der har indflydelse på forløbet? Jeg følger op på dig hver mandag, så vi sammen kan justere og tilpasse programmet afhængig af, hvordan det er gået den forgangne uge.

Effektive og holdbare resultater

Med et online forløb hos Fitness by DSJacobsen er det essentielt, at du oplever resultater både fysisk og mentalt. Mit mål er, at du trives gennem hele forløbet, samt at det ikke skal føles uoverskueligt eller for besværligt for dig.

Forløbet bliver udarbejdet, så det på lang sigt kan gøre dig både sundere og mere energisk samt øge din livskvalitet. Du skal kunne se resultater på ugentlig basis, hvilket giver dig endnu mere gå på mod i forhold til livsstilen.

Skal vi træne sammen?

Som udgangspunkt foregår forløbet online. Men hvis du bor i Aalborg eller omegn, tilbyder jeg også personlig træning.
 Under en personlig træning gennemgår vi forskellige øvelser til en eller flere muskelgrupper, så du opnår den rette teknik.

Ønsker du hjælp med din kost & træning?

Ønsker du hjælp med din kost & træning?